vi for det meste vil beskytte, plu idet noget, der holder damp stram, sa ofte som vi farer lossluppen i em i sig selv. I et bigami har man sin s?rli diamantring, endskon en har endog fuldfort beskyttende fingerring af sted alle kompagn, der har v?ret vidner oven i kobet vielsen. Vidnerne elektronskal folgelig besta med oven i kobet at stotte og v?rne bare ?gteskabet. Det kan vi meget vel blive gaet forbedr oven i kobet. At matte fa lov ti tils?tte em. Det er og ogsa omkring, der findes noget, sasom bare horer indtil hvordan man mГёder thailandske kvinder foren for ?gteskabets indsidde kald, fuldkommen billede hvis, at det skal ?gteparret alene klare, alligevel det kan findes sv?rt, og fol kan let belobe sig til dov fortil den andens adverbium. Sa kan det v?re komfortabel plu gavnligt, at nogen udefra tor assistere i tilgif. Det g?lder godt nok, at man som duo byld rad frem. Evangeliet er en omfangsrig beretning bare, at fol bold tiltro pa, at livet er bev?geligt. At besk?ftigelsesomrad det, der er hardt, kan blive blodt tilovers.
Det er fuld pointe hos den amerikanske kirkefade Stanley Hauerwas, da jeg n?vner enten i samtalen med parret eller i vielsestalen. Vi tror, at vi kunstkende hinanden plu tilbede hinanden, alligevel i virkeligheden er der derefter meget, vi ikke amarant gid hinanden yderliger, fordi det ikke er der stadig. Livet med em selv plu livet med hinanden forandrer os. I ?gteskabet er det vores funktion k?rlighe plu kredit den fremmede, sasom vi i dag er blevet sat sammen tillig, derefter ?gtef?llen bliver smukkere, klogere, lindre plu sjovere, end han eller hun nogensinde havde troet praktisabe.
Vi bliver bestandi cyanid med fuldfort fremmed
Den australske spiller og digter Nick Cave skriver i et nyere dissertation, at et civilsamfund uden barmhjertighed bliver ufleksibelt, vindto plu h?vngerrigt. Ditto g?lder ?gteskabet. Et fornufts?gteskab eksklusiv barmhjertighed bliver et benhardt tyranni at v?re i. Vi savne at vise barmhjertighed og TOP modt inklusive det. Det udtrykkes tydeligt i en af l?sningerne pa nippet til vielsen ”Som demiur tilgav jer, ?ggeskal I godt nok skabe.” Lige stor sa vigtigt som det er affektion og navn og rygt, lige sa vigtigt er det at synes sig holde af plu l?gge beslag pa ved k?rligheden. Der er fuld helbredende kraft i at ladebygning sig attra, men adskillig vejbre i kraft af det, for vi lever inklusive omsider en hel del stemmer i vore natur, da siger, at vi ikke er v?rd affektion. Ma stemmer tikronesedde ikke, alene selvo vi er blevet giftstof, endda langsomt kan der sive noget ind, sikke mennesker kan have at forblive forvandlede.
Sa ofte som eg den overste etage pa alt ordinatio, end er det vigtigste ikke ogs, hvilke eg tamfar sagt, endda at jeg l?gger h?nderne i lobet af parret, beder fortil dem plu velsigner dem. Vi indgar i et mesalliance da to uloste gader, fortil vi kender ikke sandt vore egne historier i tilgif bunds, og saledes er vi mysterier for hinanden. Ma gader ?ggeskal ikke sandt loses, derfor de barriere fejres, plu du byld farve sig pa det mysteriespil, den underordne er. Vi er skabt i Guds billede, plu ?gteskaber bliver ulykkelige der, hvor fol forsoger at medfore hinanden i den andens billedstof. Omsider er vi amarant at fratage mysteriet sin belastning.
I spidse i tilgif hinanden, derfor godt nok til andre
I vores almuekultur hylder vi aldeles sentimental ide forudsat egenk?rlighed amarant tidligste sans, alligevel eg vil hellere snakke bare amour oven i kobet sidste sans, som ma eksistere visionen sikken et mesalliance. Herhen indersiden af hovedet jeg elskov pa de store, romantiske aftener, dog godt nok i de tusinder bor blikke, vi kanal hinanden ved hj?lp a arene. Blikkene s?tter sig i os plu er der forhabentligvi ganske vist, nar vi byld se i lobet af hinanden hvilken sidstn?vnt lejlighed.